Hvad er du bange for?

Alle er bange for noget. Altså det er klart, at mordere og voldtægtsmænd ikke er nogle, jeg ønsker at møde en dunkel aften på en øde sti eller dét at blive kastet ned til isbjørnene i zoo. Og det er klart, at alle ville blive bange, hvis de mødte en spøgelsesbilist på motorvejen. Men der er andre - lidt mere dagligdagsting, jeg ikke bryder mig om, og kan blive decideret bange for. Både som voksen, men især da jeg var barn.

Som barn var jeg en pyllerskid.
Når Sarah skulle sove: For det første skulle lyset være tændt, når jeg skulle falde i søvn. For det andet skulle enten min mor eller far ligge ved siden af mig indtil jeg sov. For det tredje vågnede jeg alligevel midt om natten og endte med at sove det meste af natten i smørhullet mellem mor og far.
Når Sarah skulle i svømmehallen: Alt foregik i den lave ende, for jeg var panisk angst for at få hovedet under vand. Jeg kan stadig huske, hvor misundelig jeg var på nogle af de andre, når de turde hoppe i på det dybe.
Når julen kom: Hver eneste gang "Julesang" med Gnags kom i radioen gik jeg helt bananas. Radioen skulle omgående slukkes. Jeg kan stadig få myrekryb af introen på den sang. Jeg syntes åbenbart det var så tragisk for de to mus og selvom de begge klarede den, så har jeg aldrig været begejstret for mælk, og ligefrem at svømme i det.. Puha en skæbne!

Som voksen kan jeg kun komme i tanke om to ting, der får mit hjerte til at galopere hurtigere. Det betyder ikke, at jeg ikke gerne ville være fri for edderkopper og tv-programmers åbenlyse glæde ved at vise folk som børster tænder. Men rigtig bange er der kun de to ting:

1. Når lastbiler på motorvejen begynder at blinke til overhaling, mens jeg ligger i overhalingsbanen lige ved siden af det. Jeg kender ikke lastbilers blinde vinkel og eftersom min bil er af de mindste, bliver jeg rigtig nervøs, når det sker.

2. Fantomtegninger. Det er så tåbeligt at være bange for en tegning og jeg aner ikke, hvorfor jeg er det. Men hver gang de dukker op, lukker jeg avisen, skifter hjemmeside eller skifter over på tekst tv. Så skal jeg lige samle mig og så kan jeg se på den. Jeg synes, de skulle advare mod stærke billeder, før de slynger sådan et tegnet fjæs op på skærmen.

Du skal ikke tro, du er mere end os!

Janteloven er forældet, men der er ét punkt, som jeg holder meget af. Det er samtidig det punkt, som jeg tror, flest forbinder med janteloven. 

Det er punkt nummer seks:

Du skal ikke tro, du er mere end os. 

Jeg elsker, at man ikke behøver at skrige højt og tydeligt om hvad man er god til - eller tror man er god til. For ofte synes jeg, at de som snakker om hvor træls janteloven er, ofte er folk, der måske ikke rigtig har noget ordentligt at byde på.. Jeg synes, at alle skal have lov til at praktisere lige hvad man har lyst til. Hvis man har lyst til at synge, skal man synge, også selvom man ikke just er perfekt til at synge rent. Og hvis man har lyst til at danse, skal man danse, også selvom man praktisk talt vælter ting, fordi man ikke kan koordinere sine kropsbevægelser. Men hvis man vælger at stille op i tv-programmer omhandlende eksempelvis sang, så skal man saftsuseme også kunne synge ud over det sædvanlige. Og så er det sgu ikke jantelovens skyld, at man ikke får lov at deltage i liveprogrammerne! Man er bare ganske middelmådig (eller måske direkte dårlig) til dét man nu har valgt at prøve af. Og her kommer vi så til en forældreklassisker: Man skal jo bare finde det man er god til, og så tror jeg sådan set, at man bliver ligeglad med om jante eksisterer eller ej.

Dette er absolut ikke en kageblog!

Jeg ELSKER at bage og jeg kan bruge timer på at kigge på kageblogs og andre hjemmesider med fine cupcakes og fondantkager. Jeg bager bare ikke så tit, fordi jeg jo ikke ligefrem er en sylfide og kage er ikke umiddelbart en del af den kost, jeg bør spise. Jeg er dog dybt imponeret over hvor kreative folk er, men jeg har altid tænkt, at jeg da nok godt kunne finde ud af de mere simple eksempler. Det skal lige fortælles til folk, der ikke umiddelbart interesserer sig så meget for kager, at fondant er en sukkermasse lavet af skumfiduser, lidt vand og olie og uendelige mængder flormelis.
Det var derfor klart, at jeg skulle kaste mig ud i en fondantkage, da jeg i august skulle fejre 25 års fødselsdag. Jeg havde luret lidt på de forskellige net-kagebagers "første" kage og når jeg skriver "første" i gåsetegn, så mener jeg det. For jeg tror ikke en skid på, at det var deres første kage. Den ene kagebager havde som sin første fondantkage lavet en fin kage formet som en drage med mange forskellige farver fondant. Den anden havde lavet en ganske almindelig rund kage med nogle fine fondantblomster. Begge havde lavet kagebundene fra bunden og to forskellige fyld. Men fordi jeg skulle lave kage til flere mennesker end net-kagebagerne forestillede jeg mig, at jeg sagtens kunne lave en almindelig rund kage med en drage ovenpå. Jeg blev klogere!
Jeg fik klasket fondanten sammen - ikke noget problem. Kagen blev også bagt - stadig ingen problemer. Hindbærmousse og daimcreme blev mixet sammen - stadig ikke opstået problemer. Problemerne startede  til gengæld, da kagen skulle skæres over til 3 bunde. De blev lidt skæve, men jeg tænkte: "Arh det kan ikke have den store betydning." Det kom dog til at have en betydning, når man skal have noget forholdsvis flydende ind imellem lagene. Jeg kan ligeså godt sige det. Kagen lignede mere det skæve tårn i Pisa, end en fin "første" kage. Jeg var dog stadig optimistisk og tænkte: "Når bare fondanten kommer over, kan ingen se den er skæv. På det her tidspunkt have jeg droppet dragen. Nu skulle den bare se nogenlunde ud. Her vil jeg så opfordre andre førstegangs-fondant-bagere om at lave RIGELIGT fondant. Jeg havde ikke lavet nok, så i stedet for en blå kage med lyserød skrift, blev den lidt blå, lidt lyserød, lidt blandet og stadig MEGET skæv. Den var så grim, at jeg var nødt til at skrive: Sarah 5 år ovenpå.

Nå, men al den snak om min første fondantkage var egentlig bare et forord til aftenens cupcakeoplevelse. Jeg har snakket om cupcakes hele ugen. "Når det bliver weekend skal jeg bage cupcakes og de skal have frosting bla bla bla.. Og jeg havde nænsomt valgt ud blandt opskrifterne på de kageblogs, jeg kunne finde. Det blev chokolademuffins med daim og en blå appelsinfrosting. I mit hoved havde jeg selvfølgelig en klassisk fin cupcake, så skuffelsen var stor, da mine muffins, efter at have været i ovnen, nærmere lignede små champignons. Men de smagte dejligt! Det gjorde frostingen til gengæld ikke. Jeg fulgte opskriften slavisk. Alligevel forvandlede den smukke swirl på billedet sig til blå slim i mit køkken. Det var så flydende, at det bare væltede ud af flødeskumsposen. Nu har jeg blå slim udover hele køkkenet og jeg forstår bare ikke, hvorfor jeg ikke må have lov til at kunne bage fine kager!

Jeg har mødt min over-grisling!

Grisling er mit øgenavn herhjemme. Grisling fra Peter Plys er jo som bekendt nervøs for stort set alt i 100 meter skoven og jeg har altid været typen der tænker en situation igennem igen og igen, før jeg tager en beslutning. F.eks. skal jeg altid have råd til at kunne lægge penge til side hver måned (in case at køleskabet eksploderer osv.) og  jeg skal altid sove på det, hvis en ting jeg gerne vil have koster mere end 300kr. Jeg turde heller ikke anskaffe mig en bil, før prøveperioden på arbejdet var ovre, selvom jeg kunne cutte 2 timer af min daglige transporttid og jeg skal i hvert fald aldrig købe hus, for tænk hvis man aldrig får det solgt. Men i den sidste tid har jeg oplevet min over-grisling.

Da jeg startede på mit studie i 2006 fik jeg at vide, at jeg ville kunne vælge og vrage mellem alle røntgenafdelinger i landet - alle havde brug for os og der var faktisk for få, der læste til radiograf. Jeg nåede lige at blive færdig før finanskrisen blev en realitet og havde derfor 3 jobtilbud at vælge mellem. Jeg har derfor aldrig prøvet at være arbejdsløs. Men det har over-grislingen!

Over-grislingen startede på sit studie i 2005 og han vidste ikke helt, hvad han skulle bruge sit studievalg på. Men da nogle fortalte ham, at gymnasielærer var et sikkert valg, sprang han på det. Han nåede dog ikke at blive færdig før ansættelsesstop var blevet et mere kendt fænomen end ansættelsesrunder. Over-grislingen har nu på de godt 7 mdr. han har været arbejdsløs prøvet:
1. Fare forvildet rundt på Roskilde Festival, fordi jobcentret mente han skulle trykke på knappen for aktiv jobsøgning, selvom han havde ferie.
2. Tilbragt mange uger på et jobsøgningskursus, hvor han blandt andet lærte, at man ikke sætter smileyer i en jobansøgning.
3. Ønsket ferie fra jobsøgningskursus, for at tage på forlænget weekend til kbh med sin kæreste med allerede bestilte flybilletter, men nægtet ferie, hvis ikke han kunne finde et praktiksted. Fandt et praktiksted, som åbenbart havde for få ansatte, men godt nok bevilget ferie - for han havde jo gjort en indsats.
4. Fået deltidsjob som underviser på HF og VUC i Herning, men med så få timer, at det var nødvendigt med supplerende dagpenge for at få råd til at pendle de 3 timer i bus til og fra arbejde.
5. Blive kastet ud i undervisning fra den ene dag til den anden, uden nogen form for introduktion eller hjælp.
6. Efter godt en måned blive bedt af sit ene hold om at gå uden for døren, så de kunne stemme om ham, som var det fucking øråd i Robinson.
7. Blive "stemt hjem" fra Herning med en god udtalelse i samme brev som fyringsgrunden.
8. Søgt ALT mellem himmel og jord. Lige fra pædagogmedhjælper over AC fuldmægtig til parkeringsvagt - alt sammen uden resultat.
9. Blive trukket en dag i dagpenge, fordi han igen glemte at trykke på aktiv jobsøgningsknappen.
10. Endelig blive indkaldt til jobsamtale på et 1 md. vikariat på et gymnasium, men alligevel blive valgt fra..

Min ellers så glade ubekymrede Peter Plys er blevet min over-grisling - alt sammen pga. arbejdsløshed.. Håber aldrig jeg skal opleve det!

Mit første blog-bidrag!

Jeg er blevet hip med de hippe og dermed kastet mig ud i bloggeruniverset. Ikke fordi jeg har ambitioner om, at ret mange skal læse om mit liv - der er ligesom begrænsninger for hvor spændende, det kan være, når det primært foregår med at sove i henholdsvis seng og sofa, synge 80´er sange i bilen samt knokle for pengene ved at trykke på en knap på røntgenafdelingen på Randers sygehus.
Nej, jeg vil nærmere tro, at denne blog kommer til at være et mindekar. For selvom jeg er beriget med en elefants hukommelse, så kunne det være rart at gemme mine raserier og glædesudbrud og en fysisk dagbog fylder bare i reolen...
I som eventuelt kommer forbi denne blog kender mig højest sandsynligvis. I ved derfor jeg tager min hårfarve meget seriøs og ikke lader et irritationsmoment gå forbi min snude uden at lade blodtrykket stige bare en lille smule. Men måske ved i ikke, at jeg ligeså ofte glædes ved små glimt i hverdagen - eller det bilder jeg mig i hvert fald ind... Anyway.. Det var mit første blogindlæg.. Hyg jer og kom tilbage:)