Jeg er blevet hip med de hippe og dermed kastet mig ud i bloggeruniverset. Ikke fordi jeg har ambitioner om, at ret mange skal læse om mit liv - der er ligesom begrænsninger for hvor spændende, det kan være, når det primært foregår med at sove i henholdsvis seng og sofa, synge 80´er sange i bilen samt knokle for pengene ved at trykke på en knap på røntgenafdelingen på Randers sygehus.
Nej, jeg vil nærmere tro, at denne blog kommer til at være et mindekar. For selvom jeg er beriget med en elefants hukommelse, så kunne det være rart at gemme mine raserier og glædesudbrud og en fysisk dagbog fylder bare i reolen...
I som eventuelt kommer forbi denne blog kender mig højest sandsynligvis. I ved derfor jeg tager min hårfarve meget seriøs og ikke lader et irritationsmoment gå forbi min snude uden at lade blodtrykket stige bare en lille smule. Men måske ved i ikke, at jeg ligeså ofte glædes ved små glimt i hverdagen - eller det bilder jeg mig i hvert fald ind... Anyway.. Det var mit første blogindlæg.. Hyg jer og kom tilbage:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar